Tilbuddet er åbent 2 gange om ugen. Åbningstid er mandag og torsdag kl. 16-18 – man kan få sat NADA-nåle i kl. 16.15-17 og efterfølgende sidde med nålene i 45 min. Der serveres vand ved behandlingen.
Der er lukket på helligdage, mellem jul og nytår samt i juli måned.
Der kræves ikke tilmelding. Der gives behandling i den rækkefølge man møder op. Man skriver sig på en liste og får et nummer, som skrives på en oversigt, så det er tydeligt, hvornår nålene skal tages ud på den enkelte.
Der er i alt ca. 20 NADA-behandlere i foreningen, så man vil møde forskellige behandlere fra gang til gang. Der er altid 2 behandlere til stede, når tilbuddet er åbent.
Behandlingen er gratis, men man er velkommen til at donere et beløb via MobilePay.